I mit samarbejde med kunder er det vigtigt for mig, at mit fagfelt og den viden jeg opbygger om virksomheden bliver i virksomheden, og virker til gavn der. Det sikrer dig udbyttet af et samarbejde med mig.
I tråd med dette har jeg derfor bevidst valgt, hvordan jeg vil indrette min egen virksomhed. Det gælder både min størrelse, min arbejdsform, min stil, min systematik og min pris.
Da jeg samtidigt forholder mig til indhold og proces omkring kommunikation, og også har blik for den ustyrlige kommunikation, så er tilstedeværelse i din organisation vigtigt. Det er ofte i de små diskussioner i hverdagens drift at udvikling understøttes. Med min evne til at vende problemstillinger på hovedet kombineret med min specialistviden, så kan jeg godt love dig, at der kommer nyt syn på diskussionerne!
Jeg kan derfor på både internet, kommunikation og markedføring fungere som mellemtingen mellem:
- konsulenten, der har ekspertviden udefra
- medarbejderen, der kender virksomheden indefra, og
- vikaren, der er tilknyttet i kortere tid.
Hertil kommer, at både jeg som person og de problemstillinger jeg er bedst til at løse, har langsigtet karakter. Du får derfor mest ud af mig på det lange træk.